|
Match - gør kort proces
Det direkte match mellem kandidat og job går via vores kandidatbank - hurtigt og uden omkostninger for din virksomhed.
Fordelene ved et match er klare:
- Du går uden om den traditionelle ansættelsesprocedure, som ofte er lang og tidskrævende. Kontakter I Cand.match, kan I hurtigt screene markedet for jobsøgende akademikere og dermed spare både tid og penge.
- Kandidaterne er jobsøgende, og derfor kan de ofte tiltræde med meget kort varsel.
- Match-processen tilpasses jeres tidshorisont og behov for en ny medarbejder. Vi tilbyder både den hurtige screening på få dage og den dybdegående matchproces på maksimalt 2 uger. Så selvom der ikke skulle være et oplagt match, kan I sagtens nå at sætte en traditionel rekrutteringsproces i gang.
Læs mere om vores rekrutteringløsning
Pris
Ydelsen match er uden omkostninger for virksomheden – fordi Cand.match´s aktiviteter for jobsøgende akademikere er finansieret af partnerne bag Cand.match: DJØF, Bibliotekarforbundet, Arkitektforbundet og AAK.
Sådan foregår et match
Step 1 – Analyse af virksomhed og job Et match indledes typisk med, at en vores konsulenter besøger din virksomhed – bl.a. fordi et godt match kræver ”fingerspidsfornemmelse” for ånden og kulturen i den enkelte virksomhed.
Step 2 – Matcharbejdet begynder Når stillingen er beskrevet, lægger vi den på vores hjemmeside og finder egnede kandidater i vores database. Og vores kvalitetsmål betyder, at vi giver dig en status på matcharbejdet efter 5 arbejdsdage.
Step 3 – Præsentation og match Inden vi præsenterer kandidaterne, gennemfører vi screeningsinterviews med de enkelte personer. Desuden indeholder vores præsentation af kandidaterne en kort motiveret ansøgning og et CV fra hver af de potentielle medarbejdere. Herefter kan I kalde kandidaterne til samtale og foretage den endelige udvælgelse.
|