Cand.match

 Kurser med uddannelsesydelse

Uddannelsesydelse til selvvalgt uddannelse på videregående uddannelse
Er du højtuddannet ledig, har du mulighed for at deltage i op til 6 ugers selvvalgt uddannelse. I den periode udbetaler a-kassen uddannelsesydelse. Du kan bruge de 6 uger til en række korte fuldtidskurser på offentlige uddannelsessteder fx. åbent universitet, handelsskoler m.m. 
I bilag 1 punkt 3 til 7 i bekendtgørelsen om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige, kan du se hvilke uddannelser, du kan få uddannelsesydelse til.

Betingelserne for at få uddannelsesydelse som højtuddannet ledig:

  • Du skal være mellem 25 og 65 år
  • Du må maks. have været ledig i 9 måneder
  • Kurset skal være et fuldtidskursus
  • Kurset skal vare mellem 1 og 6 uger.

Uddannelsesydelsen svarer normalt til den højeste dagpengesats.

Sådan søger du
Du skal udfylde et ansøgningsskema AR 238. Når du og uddannelsesstedet har udfyldt skemaet, skal du sende det til os. Vi skal have skemaet inden, du begynder uddannelsen, ellers kan du miste retten til uddannelsesydelse.

Med hensyn til eventuel deltagerbetaling, skal du kontakte jobcenteret.

Selvstændige og lønmodtagere kan til den samme type kurser modtage SVU. Læs mere på www.svu.dk

Her finder du kurser
Hos de følgende uddannelsesinstitutioner kan du finde udbudte kurser:

Sjælland:

Jylland/Fyn:

Uddannelsesydelse til selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau
Højtuddannede ledige har normalt ikke adgang til uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau.

For at deltage i selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau, er det en betingelse, at du er kortuddannet, dvs. at du har indtil

1) 7-8 års skolegang suppleret med en erhvervsrettet uddannelse eller uddannelse svarende hertil

eller

2) 9-10 års skolegang suppleret med 2 års erhvervsrettet uddannelse eller en forældet erhvervsrettet uddannelse.

A-kassen kan bestemme, at der ved afgørelsen af, om en du er kortuddannet, helt eller delvist ses bort fra:

1) erhvervsrettet uddannelse, hvis den uddannelsessøgende kan dokumentere, at uddannelsen ikke kan anvendes af helbredsmæssige grunde

eller

2) skolegang eller erhvervsrettet uddannelse fra udlandet, hvis den uddannelsessøgende kan sandsynliggøre, at skolegangen eller uddannelsen ikke kan anvendes i Danmark.

I bilag 1 punkt 2 i bekendtgørelsen om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige, kan du se hvilke uddannelser, du kan få uddannelsesydelse til.

Betingelserne for at få uddannelsesydelse til uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau:

  • Du skal være mellem 25 og 65 år
  • Du må maximum have 9 måneders ledighed
  • Kurset skal vare mellem 1 og 6 uger.

Opfylder du disse krav, kan du søge om uddannelsesydelse til selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau, ved at udfylde blanket AR 239, som du kan hente her

Når du og uddannelsesstedet har udfyldt skemaet, skal du sende det til os. Vi skal have skemaet inden, du begynder uddannelsen, ellers kan du miste retten til uddannelsesydelse.

Med hensyn til eventuel deltagerbetaling, så er det jobcenteret, du skal kontakte.

Selvstændige og lønmodtagere kan til den samme type kurser modtage SVU. Læs mere på www.svu.dk

Uddannelsesydelse til selvvalgt uddannelse på erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesniveau
Højtuddannede ledige har normalt ikke adgang til uddannelse på erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesniveau.

For at kunne deltage i selvvalgt uddannelse inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er det en betingelse, at du ikke i forvejen har en uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år

Har en uddannelse ud over erhvervsuddannelsesniveau, men som ikke har brugt denne uddannelse i 5 år eller mere, kan eventuelt have mulighed for at deltage i erhvervsrettet voksen- og videreuddannelse, men det afhænger af en helt konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Hvis fx en person, der er uddannet jurist, har haft arbejde som kassemedarbejder i det lokale supermarked og har haft denne beskæftigelse de sidste 7 år, vil den pågældende kunne deltage i efter- og videreuddannelse som selvvalgt uddannelse.

Men hvis en person er uddannet erhvervsøkonom for 10 år siden og har haft arbejde som butikschef i det lokale supermarked, kan den pågældende ikke siges at have forladt sit uddannelsesniveau og have arbejdet på erhvervsuddannelsesniveau. Personen vil følgelig ikke være berettiget til selvvalgt uddannelse.

En person, der har en videregående uddannelse, som aldrig har været brugt, er også omfattet af 5-års reglen.

I bilag 1 punkt 1 i bekendtgørelsen om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige, kan du se hvilke uddannelser, du kan få uddannelsesydelse til.

Betingelserne for at få uddannelsesydelse til uddannelse på erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesniveau:

  • Du skal være mellem 25 og 65 år
  • Du må maximum have 9 måneders ledighed
  • Kurset skal vare mellem 1 og 6 uger.

Opfylder du disse krav, kan du søge om uddannelsesydelse til selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau, ved at udfylde blanket AR 237, som du kan hente her

Når du og uddannelsesstedet har udfyldt skemaet, skal du sende det til os. Vi skal have skemaet senest 4 uger efter uddannelsen er afsluttet, ellers kan du miste retten til uddannelsesydelse.

Med hensyn til eventuel deltagerbetaling, så er det jobcenteret, du skal kontakte.

Selvstændige og lønmodtagere kan til den samme type kurser modtage VEU. Læs mere her


Cand.match er ejet af:

Aktuelle jobmatch
Registreret revisor til vækstvirksomhed nord for Århus
Gymnasielærer - er det noget for dig?
Se alle stillinger se alle

Kurser
Informationsmøde hos SKAT København
Inspirationsmøde om jobsøgning i udlandet - København
København: Workshops
Aalborg, Odense og Århus: Workshops
Århus: Virksomhedspræsentationer
 se alle
Cand.match samarbejder med:

Color